Meyers Madhus

Madelskere i alle aldre

I Meyers Madhus kan madelskere i alle aldre lære at bage så englene synger, komme på opdagelsesrejse i det nordiske køkken og blive fortrolig med verdens andre store køkkener.

Du får ny inspiration til dit fiskekøkken og kan blive pølsemager, sovsemester, is dronning, chokoladekonge og komme med os på skattejagt i naturen. Kort sagt: Lær at lave bedre mad resten af livet.

Vi hjælper også virksomheder med at styrke de kollegiale relationer, at give jeres medarbejdere en hyggelig fælles oplevelse eller at komme tættere på jeres kunder. Med Gastronomisk Teambuilding fører vi jer ind i vores univers af fantastiske råvarer, velsmag og godt håndværk. Det handler først og fremmest om at give jer en hyggelig aften, hvor I samarbejder om at lave et vidunderligt måltid mad, som I til sidst nyder i fællesskab med god vin i glasset. Uanset om I søger fordybelsen, det hyggelige samvær, at få sat fokus på jeres kommunikation eller at blive kastet ud i en spændende dyst på velsmag, har vi et format til jer.

Vi har Det Økologiske Spisemærke i guld.

Det betyder, at du som gæst i Meyers Madhus kan regne med, at 90-100 procent af vores råvarer er økologiske, både på vores madkurser og teambuildings.

Vi rådgiver også offentlige og private vedrørende projekter om at udvikle vores fælles madkultur, skabe sunde forretninger og igangsætte sociale forandringer med maden og måltidet som omdrejningspunkt. Vi tilbyder bl.a. gastronomisk rådgivning og opkvalificering, opskriftudvikling, produktion af kogebøger fra idé til færdigt produkt, og vi indgår som partner i forsknings- og udviklingsprojekter.

Vores dejlige lyse lokaler i det centrale Nørrebro har plads til 75 personer, og er et ideelt sted at holde møder, tema-events og seminarer. Vi tilbyder forskellige pakker med drikkevarer og mad, men skræddersyr også gerne et tilbud, der passer til jeres behov.

Om eventmakers.dk

Danmarks bedste eventleverandør matchingsrobot.

Kort om os

Efter mange år i eventbranchen, har vi oprettet denne side, for at gøre processen nemmere og langt mere overskuelig.

I stedet for at bruge mange timer på at søge på ukonkrete ting, kan man her nemt få overblik og kontakt til de relevante firmaer, der udbyder præcis det, som du har brug for til dit event. Hvad enten om det er et komplet event, med alt hvad der hører til, i en leverandør, til dele af et event, skulle man selv have lyst til at sammensætte sit drømme event.

Kontakt os her

Vores partnere og brugere

Vores mål er at skabe nemmere kontakt mellem udbydere og brugere.

Vi bestræber os på at finde de bedste og mest alsidige udbydere der kan alt til lige netop dit event. Vi samarbejder med både landsdækkende såvel som lokale udbydere, for at brugeren kan finde netop den udbyder der ønskes. Vores udbydere kan alt fra overnatning, komplet event, festlokaler til udlejning af diverse.

Vores brugere er alle der skal arrangere et event, om det så er fødselsdag, bryllup, firmafest, hyggelig komsammen eller anden festlig lejlighed.

Opret leverandør konto Skab dit event